Forside
Timlog Træhuse ApS er din leverandør af træhuse og bjælkehuse!

Spar mange penge på dit nye træhus

Søger du måder at opnå besparelser på dit nye træhus eller bjælkehus? Så læs mere her, hvor der er en række forslag og idéer til betydelige besparelser. Men lad os først fortælle lidt om vores forudsætninger.

Hos Timlog Træhuse er vort mål at lave træhuse og bjælkehuse i høj kvalitet med miljørigtige materialer, der giver et sundt indeklima og en speciel individuel atmosfære. Og fordi vi følger dette kodeks, arbejder vi efter mottoet: "Gør det rigtige rigtigt!". Vi tror på, at man bør gøre hvad man kan, for at det produkt man er med til at fremstille, kun skal laves én gang. Det må da være den billigste måde. Så det bliver vi ved med.

sk1.jpg

Ikke desto mindre er vi opmærksomme på omkostningerne i alt, hvad vi gør. Men der er et område, som vi aldrig sparer på, og det er kvaliteten. Derfor vil du ikke se Timlog Træhuse som prispresser. Det skulle ellers være nemt at deltage i konkurrencen med lavere priser. F.eks. kunne man anvende hurtigt voksende træ med ringe indhold af harpiks og blødt ved, som er billigere end det langsomt voksende træ, vi konsekvent anvender. Eller man kunne anvende mindre dimensioneret tømmer, som er billigere end det korrekt dimensionerede tømmer, som vi anvender. På kort sigt bliver både kunde og sælger glade, for den første får et billigt hus og den næste en hurtig ordre. Men de løsninger vil ikke gøre nogen glade på længere sigt. For hvad sker der, når det viser sig, at træet alt for ofte skal efterbehandles for ikke at rådne? Eller hvad sker der, når man konstaterer, at tømmeret ikke har den fornødne bæreevne? Resultatet er, at kunden skal bruge unødigt mange penge på at passe og pleje sit hus.

Men da mange af vores gode kunder alligevel er interesseret i at holde deres samlede omkostninger nede - også når det gælder træhuse - deltager vi naturligvis gerne i den del af arbejdet, og vi har en række idéer, som ikke kompromitterer vores langsigtede mål; at lave træhuse og bjælkehuse i høj kvalitet med miljørigtige materialer. Vi ved, at vores kunder deler dette mål.

Så når vi skal give en skarp pris, opnår vi det ved at lave intelligente løsninger. Altså besparelser, som er opnået gennem kombinationer af erfaringer og godt design, der ikke forringer den oplevede kvalitet af huset. Derfor kan du stole på, at vi har optimeret med øje for omkostninger og uden at gå på kompromis med god kvalitet. Hvad god kvalitet er, kan du få et indtryk af ved at besøge et af vores huse. Find ud af hvor det er muligt ved at sende os en besked her. Men kom tilbage hertil, for at læse mere om andre mulige besparelser, som ikke forringer kvalitet.

Da du er interesseret i at gøre besparelser, så har vi flere gode nyheder til dig. Overvej for eksempel selv at forestå en del af opførelsen af dit træhus. Mange har gjort det før dig, i samarbejde med os eller på helt egen hånd. Her kan du se totalbudgettet for model Sommer i pdf. Åbn det og se hvordan vi kan bryde budgettet ned og udpege de områder, som man nemmest kan lave besparelser på. Print evt. budgettet ud og hav det ved computeren, når vi gennemgår det, og du kan med fordel også udskrive plantegningen, så du kan følge med i indretningen.

Klik videre her, og se hvor mange penge du konkret kan spare!

 

Copyright © 2010 Træhuse, Bjælkehuse - Timlog.dk | info@timlog.dk
 | SitemapDesign by kundesign!