Timlog træhuse.
Hos Timlog Træhuse er vort mål at lave træhuse og bjælkehuse i høj kvalitet med miljørigtige materialer, der giver et sundt indeklima og en speciel individuel atmosfære.
Vi udfører træhuse designet som du ønsker det: Som færdig, indflytningsklar bolig eller som byggeprojekt, hvor du selv står for nogle af opgaverne eller hele projektet.
Timlog Træhuse har stor erfaring med at opføre forskellige typer af sunde miljøvenlige træhuse og bjælkehuse. De seneste år har vi opført omkring 40 forskellige huse her i landet. Og der kommer hele tiden nye, unikke modeller til. Her på vores hjemmeside kan du se et lille udvalg af modellerne, og hvis du er interesseret i mere information, kan vi tilsende plantegninger af udvalgte huse og flere fotografier. Men vigtigst er det, at vi kommer i dialog med dig, så vi kan skabe den bedste løsning.
Normalt skelnes der mellem træhuse og bjælkehuse. Vi kan tilbyde begge typer huse:
- Traditionelt designede kvalitets-bjælkehuse bygget af bjælker.
- Moderne (arkitekttegnede) element-træhuse bygget af konstruktionstræ.
- Pavillioner, havehuse, kolonihavehuse m.m
Vore huse har alle meget forskellig karakter, da de er opført i tæt samarbejde med vore kunder, der alle har haft individuelle ønsker og behov.
Som kunde hos os har du mulighed for at få hjælp af arkitekt mht. udarbejdelse af skitse forslag for indretning m.m. Vi tilbyder naturligvis også løbende rådgivning om, hvordan dit drømmehus kan realiseres. |